For og imod Blogs – Wikipedia
For og imod weblog-mediet
Weblog-mediet har været genstand for en del diskussion og kritik. Dette skyldes i høj grad at weblogs er blevet et meget udbredt fænomen der fylder en stor del af internettet. Her er en punktvis fremstilling af nogle af diskussionens vigtigste argumenter:
[redigér]
Idealforestillingen om en weblog
Weblogs er et nyt, demokratisk medie, der har revolutioneret internettet.
Weblogs giver mulighed for debatter og diskussioner uden om etablerede medier og magthavere.
Den samlede masse af weblogs er en ny form for offentligt rum, som gør det muligt at skabe nye forbindelser og gøre sig klogere på en hidtil uset måde.
[redigér]
Kritik af weblogs
De fleste weblogs er dagbogsskriverier, der fylder internettet med ligegyldige skriblerier.
Diskussionerne udvikler sig ofte til mudderkastning frem for nuanceringer.
Ved at linke til hinanden opnår weblogs en irrelevant høj placering på søgemaskinerne.
Uden redaktionelle filtre spredes der uproportionelt meget disinformation. Fejltagelser bliver ikke rettet, men får lov at stå uimodsagt.
Utrænede skribenter er nemme ofre for skjult markedsføring og andre former for plantede informationer.
Webloggens “emnebaserede” linkning mellem ligesindede skribenter medfører selvopretholdende “echochambers”; silo’er af ideer, hvor der ikke stilles kritiske spørgsmål til en gang vedtagne sandheder.
[redigér]
Forsvar for weblogs
Selv om der er meget dagbogsskriveri er der også meget andet. Weblogs er alt muligt.
Eksempler fra fx Afghanistan og Irak viser at weblogs kan bruges til at se tingene fra en anden vinkel end de traditionelle medier og give omverdenen et alternativt blik på situationen.
I lande uden ytringsfrihed kan weblogs være et vigtigt, anonymt medium. [2]
Kritik bliver synlig; hvad end den er berettiget eller ej, så bliver det muligt for de angrebne at forsvare sig, når kritikken bliver gjort synlig gennem weblogs.
Vildledning og fejltagelse er i lige så høj grad en del af hverdagen i de etablerede medier som det er i “blogosfæren”.
Weblogs sikrer en større mangfoldighed af stemmer i debatten.